Klinisk diætist, cert. Stressbehandler og Psykoterapeut

Krop i Balance

Kæmper du med vægtøgning, tankemylder, uro eller følelsen af at være "på" hele tiden - også når du egentlig har fri?

Mange af dem, jeg hjælper, har i årevis levet med et overbelastet nervesystem. Et indre alarmberedskab, hvor kroppen stille og roligt er kommet ud af balance. Højt kortisolniveau, stresssymptomer, hormonelle forandringer, blodsukkerdyk, genstridige kilo og et stort indre ansvar skaber ofte en ond cirkel - uden at man opdager, at det hele hænger sammen.

Du behøver ikke klare det alene. Jeg hjælper med at finde ro og balance i kroppen igen.

Diætist

Som en af Danmarks førende diætister, står jeg klar til at hjælpe dig med at få et naturligt forhold til mad, vægt og kalorier.

Jeg er specialiceret i vægttab og genstridige kilo grundet hormonelle forandringer og stress.
Desuden vejleder jeg i hjertevenlige kostprincipper, sports ernæring, vægtøgning, diabetes, håndtering af spiseforstyrrelser mv.

Vejledningsprincipper er til hver en tid opdateret og bygger på nyere tids viden og forskningsresultater indenfor sundhed og ernæring.

Stress

I et stressforløb med mig, graver vi dybt ned i dine stresssymptomer og finder deres rod.
Jeg hjælper dig med at identificere personlige stresssignaler og sætte mål, der passer til dig både personligt og professionelt.

Ved at give dig konkrete værktøjer og viden om søvn, motion, kost og nervesystemet, skaber vi et solidt og stressforebyggende fundament.

Jeg støtter dig i at etablere sunde vaner og grænser, så du kan mærke dig selv, lære at sige nej til det overvældende pres og sige ja til det liv, du virkelig ønsker.

Terapi

Mit mål er at skabe et rum, hvor du føler dig forstået og støttet i det, der fylder for dig.

Gennem nærvær og præcise terapeutiske redskaber hjælper jeg dig med at bryde fastlåsthed, mindske fysiske symptomer, finde kontakt med din kerne, opdage livets muligheder og ressourcer samt opleve større nærvær og tilstedeværelse i nuet.

Min terapeutiske tilgang bygger på eksistentiel og oplevelsesorienteret terapi inspireret af emotionsfokuseretterapi, SE-traumeterapi og neuroaffektiv udviklingspsykologi.

Mine værdier og sundhedsmission

Jeg sætter en ære i at møde dig autentisk og skabe en tryg atmosfære, hvor du føler dig forstået og accepteret.

Mit fokus er ikke kun på at løse symptomer, men på at undersøge de dybere årsager der ligger bag. Sammen udforsker vi dine mønstre, tanker og følelser, og jeg er her for at vejlede dig igennem processen.

Jeg tror på, at ændringer i sundhed og livsstil bedst opnås, når du føler dig tryg og har tillid til, at du er støttet på din rejse.

Klinisk diætist, stressbehandler og psykoterapeut

Er jeg din terapeut?

Det er vigtigt, at det føles rigtigt for dig.
Du er mere end velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, så du kan vurdere om jeg er det rette match for dig.

Har du særlige behov eller spørgsmål inden vores møde?
Tøv ikke med at kontakte mig. Jeg stræber altid efter at give dig den bedste og mest personlige oplevelse.